Spring til indhold

Ny retning i udviklingspolitikken

02.10.2019  13:06
Klare grønne ambitioner, styrkede indsatser i nærområderne og en ny markant Afrikapolitik. Det er de tre hovedpunkter i regeringens udviklingspolitik for de kommende år.

Regeringen fremlægger i dag sit forslag til finansloven for 2020, hvor retningen for de kommende års udviklingspolitik udstikkes. Den skal være grønnere, og så skal den hjælpe flere mennesker, end der hjælpes i dag.

”Vi vil føre en udviklingspolitik, der er solidarisk, fair og retfærdig. Dette er første skridt mod en markant omlægning af de udviklingspolitiske prioriteter. Arbejdet vil fortsætte på de kommende års finanslove,” siger udviklingsminister Rasmus Prehn.

I finansloven for 2020 lægger regeringen op til:

  • at Danmark skal tage lederskab for den grønne omstilling, hjemme og internationalt.
  • at Danmark skal hjælpe flere mennesker i nærområderne og arbejde for et mere retfærdigt og humant asylsystem.
  • at Danmark skal bidrage til at skabe muligheder for ikke mindst Afrikas unge, så flere kan se og skabe sig en fremtid i deres eget land fremfor at søge en ny tilværelse i Europa.

Regeringen vil samtidig arbejde videre med og styrke Danmarks indsats for bl.a. ligestilling, kvinder og pigers rettigheder.

Læs mere i Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020.

For yderligere information kontakt:
Maria Westh, presserådgiver, mawest@um.dk, tlf: 50778664