Spring til indhold

Hvad forhandles der om?

Den britiske regering og de 27 resterende EU-medlemslande har forhandlet en udtrædelsesaftale, der har til formål at fastlægge vilkårene for ”skilsmissen” mellem EU og Storbritannien. Danmark har sammen med de andre EU-medlemslande givet Kommissionen mandat til at forhandle med Storbritannien på vegne af EU. Kommissionens chefforhandler er Michel Barnier.

Derudover er der blevet forhandlet en politisk erklæring om fremtidens forhold mellem EU og Storbritannien. Det fremtidige forhold vil blive forhandlet, når Storbritannien ikke længere er medlem af EU. Erklæringen indeholder overordnede vendinger om, hvad der skal indgå i det fremtidige forhold. Det vil sige, at erklæringen skaber en ramme for de kommende forhandlinger om fremtidens forhold mellem EU og Storbritannien, der vil finde sted i de kommende år.

Du kan læse mere om forhandlingerne om Storbritanniens udtræden på EU-oplysningens og Kommissionens hjemmeside.

Kommissionen
EU-oplysningen

KONTAKT

Udenrigsministeriet
brexitinfo@um.dk

 

NYTTIGE HJEMMESIDER

EU-oplysningen
Kommissionen