Spring til indhold

Rejsevejledning

Om rejsevejledningerne

Vores rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet til danske turistrejsende.
 
Vi laver rejsevejledninger for alle lande, hvor Danmark har en ambassade. Vi laver også vejledninger til lande, hvor der både er mange danske rejsende, og en særlig sikkerhedsrisiko. F.eks. på grund af krig, fare for terrorisme, uroligheder, naturkatastrofer, kriminalitet eller lignende.

Hvis du skal rejse til et land, hvor vi ikke laver rejsevejledning for, kan du finde informationer i rejsevejledninger, der udsendes af andre landes udenrigsministerier.

Du kan abonnerer på en rejsevejledning. Klik på ”Abonner” i toppen af den relevante vejledning. Vi sender dig en e-mail, hvis vi ændrer vigtige oplysninger i vejledningen.

VIGTIGT: Når vi laver rejsevejledningerne, indgår hverken politiske eller økonomiske interesser. Rejsevejledningerne er alene udtryk for vores aktuelle vurdering af sikkerhedssituationen i et bestemt område eller land.

Din rejse, din beslutning

Rejsevejledningerne er vejledende. Det er altid din egen beslutning, og dit ansvar, hvor du vil rejse hen. 

Rejsevejledninger og afbestillingsregler

Vi ved, at rejse- og forsikringsselskaber henviser til vores rejsevejledninger i forbindelse med afbestilling eller ændring af en rejse til et land. Det er selskabernes egen afgørelse, hvordan de anvender vores rejsevejledninger.

rss alt text